På grundlag af en sag, hvor en koreansk studerende i et fitnesscenter (健身房) i Taiwan under ledelse af en træner (教練) kom til skade, belyser denne artikel de juridiske procedurer, der efter en skade i et fitnesscenter kan undersøges, kravsfristerne, metoderne til bevissikring (保全證據) og erstatningsposterne (損害賠償).
Ulykken fandt sted i et fitnesscenter i Taichung (臺中) under en deadlift-træning (硬舉) under trænerens ledelse. Efter skaden er det ikke nok at se på, at ulykken fandt sted i fitnesscentret. Man skal også se på brugerens træningserfaring og helbredstilstand, øvelsens art og vægt, trænerens forklaring og ledelse, bevægelsen og reaktionen på det tidspunkt, årsagsforbindelsen (因果關係) mellem skade og øvelse og de dokumenter, der underbygger tabet.
Jeg førte denne sag som procesfuldmægtig (訴訟代理人) for sagsøgeren, den koreanske studerende. Byretten i Taichung (臺灣臺中地方法院) pålagde den 24. januar 2022 i dommen i 1. instans i forbrugersagen nr. 7 i året 109 (2020) (109年度消字第7號) sagsøgte at betale 1.579.589 TWD samt den i dommen anførte rente.
Derefter meddelte pressen, at parterne i ankeinstansen havde indgået et forlig (和解). Den officielle dom i 1. instans oplyser i sig selv hverken udfaldet af anken eller et forligsbeløb; det forlig, pressen har omtalt, må ikke læses som en bekræftet afslutning af sagen i 1. instans.
Overskrifterne på medieomtaler, netopslag og juridiske kommentarer om denne sag gengives nedenfor på dansk. Titlerne nedenfor tjener kun til at fremstille indholdet af hvert link; de betyder ikke, at denne tekst selv fastslår kendsgerningerne.
En mandlig studerende, diskusprolaps efter en deadlift på 90 kg… kræver erstatning af fitnesscentret
Fik en koreansk mandlig studerende en diskusprolaps ved en deadlift på 90 kg under personlig træning?
Det praktisk vigtige ved denne sag er, at den viser, at ansvaret ikke straks fastlægges ved det blotte forhold, at en skade er opstået i et fitnesscenter (健身房). Indholdet af sikkerhedspligten (安全義務) hos tjenesteyderen, den konkrete ledelseshandling og tilsidesættelsen af omhyggelighedspligten (注意義務), årsagsforbindelsen mellem skade og adfærd samt skadens omfang vurderes på grundlag af dokumenterne i hver sag. Betingelserne og fristerne for straffesagen (刑事) og for den civile sag (民事) adskiller sig ligeledes. Dokumenterne bør derfor ordnes hver for sig straks efter ulykken.
Det følgende er almindelig information til belysning af tvister om skader i et fitnesscenter i Taiwan; det er ikke juridisk rådgivning om en konkret sag. De faktiske rettigheder og de mulige reaktioner kan variere efter kontraktforholdet, ulykkens forløb, skadens årsag og grad, parternes adfærd, policevilkårene, de sikrede beviser og den anvendelige ret.
1. Hvilke juridiske procedurer kan efter en skade i et fitnesscenter i Taiwan undersøges?
Artikel 7 i den taiwanske lov om forbrugerbeskyttelse (消費者保護法) bestemmer, at virksomheden, når den yder en tjeneste, skal sørge for, at tjenesten har den sikkerhed, der efter den faglige eller tekniske målestok på ydelsestidspunktet med rimelighed kan forventes.
Det betyder ikke, at virksomhedens eller trænerens ansvar anerkendes, hver gang en skade opstår i et fitnesscenter. Der skal sag for sag vurderes, hvilken omhyggelighedspligt der konkret bestod, om den er tilsidesat, om der er en årsagsforbindelse (因果關係) mellem tilsidesættelse og skade, om der er opstået et virkeligt tab, hvilke indsigelser modparten har, og om der er bevis, der underbygger hver påstand og hver indsigelse.
Er gerningsindholdet i uagtsom legemsbeskadigelse (過失傷害) opfyldt, kan straffeanmeldelsen (告訴) undersøges. Også det civile erstatningskrav kan undersøges, men hvilket grundlag der gælder: kontraktansvar, deliktsansvar (侵權行為) eller forbrugerbeskyttelsesansvar, samt ansvarets omfang, varierer efter de konkrete kendsgerninger. At der for én ulykke kan undersøges flere procedurer (訴訟), betyder ikke, at de alle skal følges, og heller ikke, at nogen af dem fører til et bestemt resultat.
2. Hvilke frister gælder for straffeanmeldelsen og den civile erstatning?
Ifølge artikel 287 i den taiwanske straffelov (刑法) er forbrydelsen uagtsom legemsbeskadigelse i artikel 284 i straffeloven en forbrydelse, der kræver anmeldelse for at kunne retsforfølges (告訴乃論之罪). Ifølge artikel 237 i den taiwanske retsplejelov i straffesager (刑事訴訟法) skal den anmeldelsesberettigede i princippet indgive anmeldelsen inden 6 måneder fra den dag, hvor vedkommende fik kendskab til gerningsmanden.
Retten til erstatning uden for kontrakt (侵權行為) ifølge artikel 197 i den taiwanske civillov (民法) forældes som udgangspunkt, hvis den ikke gøres gældende inden 2 år fra det tidspunkt, hvor skadelidte får kendskab til skaden og den erstatningspligtige, og den ophører også, når der er gået 10 år fra den skadegørende handling.
Om et andet kravsgrundlag, såsom kontraktansvar, kommer i betragtning, eller om andre regler gælder for begyndelsespunktet, forløbet, afbrydelsen m.v., kan efter de konkrete kendsgerninger variere. Fristen må ikke alene fastlægges efter ulykkesdatoen eller diagnosedatoen; det er sikrere tidligt og individuelt at efterprøve de mulige kravsgrundlag og de datoer, hver frist regnes fra.
3. Hvilke beviser skal sikres straks efter ulykken, og hvordan?
For at belyse ansvar, årsagsforbindelse og tab anbefales det ikke alene at samle CCTV-optagelser (監視器影像) fra ulykkestidspunktet, men også journalen (病歷) og lægeattesten (診斷證明書), kvitteringerne for lægeudgifter (醫療費用), for transport (就醫交通費) og for pleje (看護費用), de meddelelser, der er vekslet med fitnesscentret og træneren, vidneudsagn, reservationen af træningstimen og fremmøderegistret, øvelsesplanen og træningsregistret. Det tilrådes, så vidt muligt, at fotografere det tilskadekomne område og tilstanden på ulykkesstedet og at ordne forløbet før og efter ulykken samt indholdet af kommunikationen efter dato, så dokumenterne senere lettere kan sammenholdes.
Optagelser kan efter udløbet af opbevaringsfristen overskrives eller af andre grunde blive ubrugelige. Derfor kan det overvejes at anmode fitnesscentret om at opbevare optagelserne, ved et brev med indholdsbevis (存證信函) eller et advokatbrev (律師函), der konkret angiver det nødvendige tidsrum, stedet og kameraplaceringen. Denne skrivelse er en praktisk foranstaltning til at efterlade spor af, hvad der er anmodet om, og hvornår. Det pålægger dog i sig selv ikke modparten en ny lovbestemt pligt til at opbevare optagelserne og hindrer heller ikke sletningen, og retten drager heller ikke automatisk en ugunstig slutning, blot fordi optagelserne ikke længere findes.
Kan ulykkens omstændigheder opfylde gerningsindholdet i en forbrydelse, kan der hurtigt anmeldes, for at efterforskningsorganet (偵查機關) kan vurdere, om der er et retmæssigt grundlag for beslaglæggelse eller sikring. At anmelde betyder ikke, at politi eller anklagemyndighed nødvendigvis vil sikre CCTV, så også de dokumenter, som parten selv kan sikre, såsom lægelige dokumenter og kommunikationsdokumenter, skal samles.
4. Hvilke erstatningsposter kan kræves af fitnesscentret?
De erstatningsposter, hvis krav kan undersøges, er følgende. Den faktiske anerkendelse og beløbet afhænger af nødvendigheden af hver udgift, årsagsforbindelsen med ulykken, bevismaterialet, ansvarsforholdet og rettens vurdering.
- Lægeudgifter: De faktisk afholdte udgifter til konsultation, undersøgelser, behandling, lægemidler og genoptræning bevises ved kvitteringerne og journalen.
- Udgifter til pleje eller bistand (看護費用): Om der, set i lyset af skadens grad og behandlingsforløbet, var behov for pleje, og om periode og omkostning er passende, undersøges med de lægelige og udgiftsmæssige dokumenter.
- Transportudgifter: De udgifter, der er nødvendige for at tage til og fra behandlingsstedet, bevises ved rejsebilag, kvitteringer og lignende dokumenter.
- Tab af erhvervsevne (勞動能力減損): Anerkendes restskader og en vedvarende nedsættelse af arbejdsevnen, kan der vurderes i sammenhæng med lægelige og erhvervsmæssige dokumenter, uarbejdsdygtighedens grad, erhvervet og indkomsten samt det resterende arbejdsliv. Alene uarbejdsdygtighedsprocenten fastlægger ikke erstatningen, og tabet beregnes ikke automatisk indtil pensionstidspunktet.
- Indkomsttab i rekonvalescensperioden (收入損失): Den periode, hvor der på grund af behandling eller hvile faktisk ikke kunne arbejdes, og den deraf følgende nedsættelse af indkomsten, skal bevises ved løn-, skatte- og ansættelsesdokumenter.
- Ikke-formueretligt tab (非財產上損害): Godtgørelsen for tort fastlægges af retten ud fra faktorer i hver sag, såsom skadens grad, behandlingsperioden, restskaderne og partens konkrete omstændigheder.
- Pønal erstatning (懲罰性賠償金): Der findes en regel, hvorefter der i en tvist, hvor loven om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse, kan kræves indtil 5 gange det faktiske tab, hvis tabet er forårsaget af virksomhedens forsæt, indtil 3 gange ved grov uagtsomhed og op til det faktiske tabs beløb ved uagtsomhed. Om artikel 51 i den taiwanske lov om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse på sagen, og om der faktisk tilkendes pønal erstatning, og med hvilket beløb, afhænger af rettens vurdering af de konkrete betingelser og beviserne (消費者保護法).
5. Kan, også når fitnesscentret har en ansvarsforsikring (責任保險), erstatningens eksistens og beløb bestrides?
Ja. Det forhold, at en forsikring findes, kan være relevant som en mulig kilde til betaling af erstatningen, men anerkender i sig selv hverken det juridiske ansvar hos fitnesscentret eller træneren og fastlægger heller ikke det beløb, der skal betales. Tvister kan opstå mellem forsikringsselskabet (保險人) og parterne om dækningsgrænsen og undtagelsesvilkårene, årsagsforbindelsen mellem ulykke og skade samt nødvendigheden og beløbet af hver erstatningspost.
Især kan tabet af arbejdsevne, nedsættelsen af indkomsten i rekonvalescensperioden og det ikke-formueretlige tab kræve lægelige, indkomst- og erhvervsmæssige dokumenter eller en sagkyndig vurdering. Det beløb, som forsikringsselskabet foreslår, eller som skadelidte kræver, bliver ikke straks det af retten anerkendte beløb, og resultatet af vurderingen af uarbejdsdygtigheden fastlægger heller ikke automatisk erstatningen. I den faktiske fremgangsmåde skal police og vilkår, indholdet af ulykkesanmeldelsen, forsikringsselskabets svar, behandlingsforløbet og tabsdokumenterne undersøges sammen.
Er du kommet til skade i et fitnesscenter (健身房), er det vigtigt først at modtage den nødvendige lægehjælp, at sikre de dokumenter, der endnu kan sikres, før de forsvinder, og tidligt indhente individuel orientering om de frister og procedurer, der kan finde anvendelse på sagen. Forhandling, forbrugerklage (消費申訴) eller mægling (調解), straffeanmeldelse og civilt erstatningskrav er alle muligheder, der kan vælges alt efter sagen, og ikke procedurer, der i enhver sag alle skal gennemføres.
Et fald på gulvet i en virksomhed, helbredsskade ved fødevarer og en skade ved brug af en professionel tjeneste kan ligeledes rejse spørgsmål om sikkerhedspligten, årsagsforbindelsen, tabet og beviset. Konklusionen i en sag om et fitnesscenter kan dog ikke uændret anvendes på en anden ulykke, så kontrakten, adfærden og de anvendelige normer i hvert tilfælde skal undersøges særskilt.
Se også:
